Det er ikke særlig længe siden, at jeg tjente en god slat penge på flexleasing. Og her er det vigtigt at nævne, at jeg ikke er en del af et leasingselskab. Jeg har altså ikke tjent penge på at flexlease til andre – nej, jeg har tjent dem på selv at flexlease. Og hvordan kan det så lade sig gøre, spørger du nok nu. Jo, læs videre og lad mig fortælle dig hvordan!

Det smarte ved flexleasing

Men først, hvad er flexleasing overhovedet, og hvad er forskellen på almindelig leasing? Der er en lang række forskelle, som jeg ikke vil komme ind på her. Hvis du vil læse en mere dybdegående artikel, findes der mange af den slags på nettet. Det vigtigste for at forstå min historie er for det første, at du med flexleasing af en bil betaler bilafgiften i rater, i stedet for med det samme. Når din aftale med leasingselskabet er slut, skal du betale bilens restværdi – som i har aftalt på forhånd – og selv stå for videresalg. Allerede nu kan de mere observante af jer måske se, hvordan jeg tjente penge, men hvis ikke, så vil det snart give mening!

Find en bil, du vil lease

Først fandt jeg en bil, som jeg gerne ville flexlease. Flexleasing giver mere mening, jo dyrere bilen er, så jeg fandt en rigtig lækker luksusbil. Da jeg tegnede en aftale med mit leasingselskab, aftalte vi så hvad bilens værdi højst sandsynligt ville være, når vores aftale udløb. Det ville altså være den pris, som jeg skulle købe bilen for. Derefter var bilen min, og jeg kunne køre rundt i den, som jeg ville. Og jeg skal love for, at det var fedt at køre rundt i så lækker en bil, som normalt ville være ude af min rækkevidde på grund af bilafgiften. Og i forhold til afgiften…

Flexleasing kan sagtens være en god handel!

Flexleasing betyder mindre afgift

Eller rettere, afgiften er stadig den samme, men du betaler den i rater. Bilafgiften i Danmark er jo 150% for de dyre biler – det er mere, end hvad bilen selv koster! Det bliver lidt mere spiseligt at betale per måned. Den bil, jeg valgte, var omkring ét år gammel, så jeg skulle betale 1% af afgiften om måneden. MERE

En god handel med flexleasing

Og nu kommer vi så til den spændende del. Den, hvor jeg tjener penge på at flexleaset min bil. Da min kontrakt udløb, skulle jeg jo købe bilen til den værdi, som jeg havde aftalt med mit leasingselskab til at starte med. Det var det, som vi i fællesskab troede, at bilen kunne være værd efter et par år. Efter jeg havde købt bilen og nu var ejer, besluttede jeg at sælge den videre. Den havde været mig tro i en del år, men den var alligevel ved at blive lidt gammel. Så hellere sælge den og købe eller lease en ny, tænkte jeg. Endnu en ting som er smart ved flexleasing er, at bilen kan sælges i udlandet – fordi bilafgiften jo er betalt. Og det viste sig, at den pris, jeg kunne få for bilen i udlandet, var højere, end mig og mit leasingselskab havde troet.

Jeg solgte altså bilen for flere penge, end jeg havde betalt for at købe den – ren profit lige ned i lommen!

Tjen penge på at køre i en lækker bil

Så nu ved i det – men det skal selvfølgelig siges, at det ikke altid vil være tilfældet. Man skal passe godt på sin bil og sørge for, at den bliver holdt i god stand. Derudover gælder det jo også om at være heldig og finde den rigtige køber. Det er ikke altid, at man vil tjene på at flexlease en bil. For hvis det var, så gjorde alle det jo, og så var der ikke nogen til at købe de andres biler! Men jeg synes nu alligevel, at du bør overveje flexleasing, hvis du ikke allerede har gjort det. Du kan tjene penge på det, og du får mulighed for at køre rundt i en lækker luksusbil.

Så kan det da næsten ikke blive bedre, kan det?

Selvom det kræver omsorg og lidt held, så kan man altså godt tjene gode penge på flexleasing!