1. Eksfolier

Giv din hud en let eksfolierende behandling én til to gange ugentligt. Derved fjernes døde hudceller og huden renses og stimuleres. En god eksfolierende skrubbecreme efterlader din hud velfugtet og med en smuk glød, hvilket giver den perfekte hudpleje.

2. Få søvn

Prioriter en god nattesøvn. Din søvn har stor betydning for din huds velbefindende og udseende. Når du sover, restituerer kroppen og det samme gør sig gældende for din hud. Der frigives i søvnen hormoner som fremmer cellefornyelsen, hvorfor at hudens genopbyggende egenskaber er særligt gode i nattetimerne.
Bedst for din hud er det at sove på ryggen, så dit ansigt får frisk luft, og glattes naturligt i nattetimerne. Sover du på maven eller siden vil ansigtet lave folder mod puden, hvilket fremmer rynker og du vil den manglende luft og bakterier fra hovedpuden øger risiko for urenheder i huden. Foretrækker du alligevel at ligge på maven, når du sover, så vælg en god og åndbar hovedpude og udskift hyppigt dit pudebetræk.
God udluftning og en kølig temperatur i soveværelset forebygger udtørring af huden.

3. Giv huden næring indefra

Fugt huden indefra ved at indtage rigeligt med væske. Drik minimum 1,5 l vand dagligt og gerne mere. Hvis din hud mangler elasticitet, er grålig, tør eller skællende, så kan det skyldes væskemangel.
En fiberrig kost holder gang i tarmene, så du kommer af med affaldsstoffer. Ved at spise E, C og A-vitamin hjælper du kroppen med at bekæmpe inflammationer i huden. Spis desuden monoumættede fedtsyrer for at fremme produktionen af nye hudceller.

4. Hold på fugten

I huden sker en konstant fordampningsproces af vand. Hvis der fordampes for meget vand vil huden blive tør. For at forhindre dette tilsættes fugtbindere i cremer. Glycerin er meget brugt i cremer til netop dette formål, men der findes også en række andre ingredienser som kan binde fugt i huden.
Er din hud meget tør, vil en god creme ikke altid være nok at bruge som fugtgiver. Her kan det være nødvendigt at tilføje et fugtgivende serum sammen med din creme.
Hvis du oplever at din hud føles tør, kort efter at du har fugtet den med creme, så kan du med fordel intensivere fugten ved at bruge et fugtgivende serum sammen med din creme.

5. Pas på den fine hud

Huden omkring øjnene er sart og kræver ekstra opmærksomhed. For at passe godt på den fine hud kan du med fordel bruge en god øjencreme. En god øjencreme, stimulerer dannelsen af kollagen og elastin, så huden bliver mere spændstig. Smør forsigtigt cremen på den fine hud og undgå altid at komme til at gnide og tvære på øjenomgivelserne.
Har du tildens til poser under øjnene, så kan en øjencreme med let kølende effekt muligvis afhjælpe udfordringen.

6. Pas på UV-stråling

Solens UV-stråler skader cellerne og bindevævet i huden, så hudens elasticitet ødelægges og huden danner rynker. Solens stråler er skadelige helt ned til et UV-indeks på over 2. Derfor er det en god idé at bruge en solcreme med minimum faktor 15 året rundt, for at beskytte huden mod UV-stråling. Er UV-indekset over 3, så forsøg at holde dig i skyggen mellem 12 og 15.

7. Hold igen med varmen i vintermånederne

Luften er tør i de kolde måneder og kombinationen af den tørre luft og den høje varme som findes i moderne velisolerede huse i dag, giver anledning til udfordringer med tør hud og faktisk også dårlig nattesøvn, da varme holder kroppen vågen. Varme bade fjerner ligeledes hudens naturlige barriere og gør derved huden mere udsat for infektioner og holder dårligere på fugt.

8. Beskyt huden

I løbet af dagen agerer vores hud barriere for vind, vejr og bakterier. Ved at bruge en god dagcreme kan du hjælpe huden med at bliver mere modstandsdygtig overfor udefrakommende gener. Man tilsætter fedtstoffer og eller voks i cremer, for at skabe en sådan barriere.