GuideKbh

Home / Events / Ben & Jerry’s sender isbåd med gratis is gennem Københavns kanaler

Ben & Jerry’s sender isbåd med gratis is gennem Københavns kanaler

155414908_4d7ae3f8f0_o

Det er ikke kun den gode smag og de karakteristiske chunks, der adskiller Ben & Jerry’s fra andre isgiganter. Faktisk har iskompagniet lige siden deres oprindelse i 70’erne påtaget sig et stort socialt ansvar, og endnu en gang laver Ben & Jerry’s en slags happening, der skal sætte fokus på klimaforandringer, når de sender en båd gennem byen med gratis is til de solbadende københavnere langs kanalerne.


Is for en bedre verden

 

Syv gange i løbet af sommeren vil Ben & Jerry’s sende en Co2-neutral GoBoat gennem byen med masser af fair-trade flødeis, som vil blive langet overbord af kaptajner klædt i ko-kostumer. Hvorfor det? For at sætte spot på de klimaforandringer, verden gennemgår disse år.

 

Iskold info:
Én af grundene til, at Ben & Jerry’s is altid er af højeste kvalitet, er blandt andet, at isene ikke på noget tidspunkt under distributionen udsættes for temperaturer, der er højere end minus 36 grader. Det bevirker, at isen bibeholder samme smag og struktur, som den har, når den forlader fabrikken.

 

Når de ko-klædte ismænd og kvinder forstyrrer din solbadning på Bryggen med en kold forfriskelse, vil du blive spurgt, om du vil skrive under på en opfordring til verdens ledere om at bruge flere kræfter på vedvarende energi. Det betyder dog ikke, at du nødvendigvis skal underskrive for at få isen stukket i hånden, men du får i hvert fald en oplagt mulighed for at yde dit bidrag til en mere bæredygtig planet.


Hvor og hvornår?

 

Isbåden sejler som sagt syv gange i løbet af den danske sommer. Nedenfor kan du danne dig et overblik over, hvor og hvornår du kan forvente at finde fristelserne:

 

11. juli – Nyhavn, Papirøen og Christianshavn Kanal
Kl. 12-17.

12. juli – Kalvebod Brygge og Islands Brygge
Kl. 12-17.

7. august – Papirøen, Admiral Kaj og Refshaleøen
Kl. 12-18.

8. august – Islands Brygge, Kalvebod Brygge og Arsenaløen
Kl. 12-18.

9. august – Valby, Enghave Brygge og Sydhavnen
Kl. 12-19.

15. august – Kalvebod Brygge og Islands Brygge
Kl. 12-17.

29. august – Kanalerne ved Christiansborg
Kl. 12-15

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

>> <<